DK Nyt
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK Job

Fredensborg jagter byrådspolitikeres elektroniske spor

Forvaltningsretsekspert vurderer, at lækage-jagt bør være en politisag
2. FEB 2017 8.39

FREDENSBORG: It-afdelingen i Fredensborg Kommune har sat gang i en intensiv undersøgelse af byrådspolitikernes elektroniske spor for at opklare en lækage fra en lukket dagsorden.

Sagen handler om budgetoverskridelser på 18 mio. kr. for et plejecenter i Humlebæk, der endnu ikke er bygget. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

- Vi er i byrådet trætte af, at der bliver lækket oplysninger fra lukkede møder og dagsordener, forklarer borgmester Thomas Lykke Pedersen (S).

Imidlertid vurderer en række eksperter i forvaltningsret, at det sandsynligvis er ulovligt at undersøge, hvem politikerne har sendt mails til, og hvad de har læst af dagsordener i de afgørende dage.

- Jeg er ret sikker på, at det ikke er lovligt at undersøge politikere på den måde. Kernen er, at det sker i en sag, hvor konsekvensen er politianmeldelse, og så skal en undersøgelse foregå i politiets regi, siger Sten Bønsing, ekspert i forvaltningsret på Aalborg Universitet.

Professor Peter Blume, Københavns Universitet, vurderer, at Fredensborg Kommune med sin undersøgelse tager et skridt hen mod at indføre et overvågningssamfund.

ka