GENTOFTE: Efter en længere undersøgelse af arbejdsforholdene hos de medarbejdere hos Intervare, som bringer varer ud til svage borgere, har kommunen besluttet at fortsætte samarbejdet med selskabet. Beslutningen er truffet, efter at visse forhold er bragt i orden.
- Der skal være ordentlige forhold for medarbejderne i de virksomheder, der er leverandører til vores kommune, og derfor har det været afgørende for os at gennemføre en grundig og tilbundsgående undersøgelse af, om Intervare overholder Gentofte Kommunes arbejdsklausul. Dette har vi nu fået dokumentation for, og derfor kan Intervare fortsætte som leverandør hos os, siger borgmester Michael Fenger (K).
Undersøgelsen blev sat i gang på baggrund af en række uanmeldte kontrolbesøg i maj. Kontrollerne viste ifølge kommunen flere bekymrende forhold. Derfor anmodede kommunen både Intervare og datterselskabet Nemlig.com om materiale vedrørende en række ansatte på lageret og chauffører for hver af de to virksomheder.
Tre fik ikke tilstrækkeligt løn
Nemlig.com kom ikke med tilstrækkelig dokumentation, hvorfor Gentofte ophævede samarbejdet i juni. Intervares dokumentation var dog tilstrækkelig, men viste at i alt tre medarbejdere ikke fik tilstrækkelig løn.
Derfor pålagde kommunen virksomheden dagbøder, indtil der blev indleveret dokumentation for, at forholdene var bragt i orden. Det skete i juli, i mellemtiden nåede selskabet at få bøder på i alt 243.000 kr.
- Forløbet har vist, at vores arbejdsklausul rent faktisk har en effekt, og jeg er tilfreds med, at der for Intervares vedkommende er blevet rettet op på den manglende løn til medarbejderne, siger Michael Fenger.
Kontrollen omfattede også to selvstændige chauffører, der leverer varer for Intervare. Kommunens undersøgelser har dog vist, at de to personers indtægt overstiger den indtægt, som de ville have været berettiget til, hvis de var ansat hos Intervare efter overenskomstlignende vilkår.
Intervare leverer dagligvarer til 577 borgere, der modtager hjælp til indkøb i Gentofte Kommune.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.