dkmedier
dknyt
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Detaljer om, hvilke ønsker byudviklingsfirmaer har til en ny bydel på Riberdyb/Holmsminde-området midt i Kolding, er blevet lækket.
Søren Gylling/Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix

Gruppeformænd i Kolding vil melde læk til politiet

Forhandlingsdetaljer om ny bydel kunne pludselig læses i avisen. Det skader vores omdømme, siger borgmesteren.

KOLDING: Gruppeformændene i Kolding indstiller nu i fællesskab til byrådet, at en læk af fortrolige oplysninger skal meldes til politiet. Det oplyser flere af dem på Facebook.

Der er tale om et punkt på seneste møde i økonomi- og strategiudvalget, der omhandlede en status på et stort byudviklingsprojekt midt i Kolding, det såkaldte Riberdyb/Holmsminde-område, som kommunen har arbejdet på i mange år, oplyser borgmester Knud Erik Langhoff (K) til DK Nyt.

- Fredag bliver jeg ringet op af JydskeVestkysten, som spørger ind til sagen. "Vi er godt klar over, at det er en lukket sag, men vi har oplysningerne, og du skal ikke spørge, hvor de kommer fra", får jeg at vide, fortæller borgmesteren.

Søndag fortalte avisen i en artikel i detaljer om den markedsdialog, kommunen har haft med fire store projektudviklere, efter at AP Pension for et par år siden sprang fra. Og mandag besluttede gruppeformændene på et møde indkaldt af borgmesteren, at de indstiller til byrådet, at sagen meldes til politiet.

Skidt for omdømmet

- Vi frygter, at det kan skade kommunen økonomisk, men det værste for mig er, at det skader vores omdømme. Det er virksomheder, som er kommet med ønsker til os, som er omtalt i materialet. Hvordan ser sådan nogle virksomheder på Kolding Kommune efterfølgende, hvis de ikke kan stole på, at de ikke bliver lækket, spørger Knud Erik Langhoff.

Syv politikere deltog i mødet, hvor sagen var på dagsordenen. Men samtlige 25 byrådsmedlemmer har adgang til materialet – foruden en række embedsmænd m.m., og derfor er der ifølge borgmesteren ingen særligt mistænkte i sagen.

Spørgsmålet er så, om der kommer noget ud af at melde sagen til politiet. Flere andre kommuner har politianmeldt læk, men uden at det er lykkedes politiet at finde ud af, hvor lækken stammede fra. Det gælder bl.a. Østjyllands Politi, som i september opgav at efterforske en læk i Aarhus, og Midt- og Vestsjællands Politi, som i juli lukkede en sag om en læk i Ringsted.

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkindkob.dk/artikel/gruppeformaend-i-kolding-vil-melde-laek-til-politiet

GDPR