Her er kommunernes hidtil mørklagte Chromebook-aftale

Skoleelevernes følsomme data sendes stadig til Google og tredjeparter. Det viser en hidtil hemmeligholdt Chromebook-aftale, som Ingeniørens techmedie Radar har fået indsigt i. Men de eksperter, som mediet har talt med, undrer sig over, at Google reelt ikke lover noget nyt i den nye aftale.

- Spørgsmålet er, om indholdet af kontrakten reelt ændrer på databehandlingen til andre formål. Google har hele tiden sagt, at de ikke brugte børnenes data til andet, selvom der stod i den gamle kontrakt, at de kunne bruge data til at videreudvikle eksisterende produkter eller lave nye produkter.  Kommunerne skal føre tilsyn med deres databehandlere, men her er det meget svært at føre fysisk tilsyn, og derfor bygger det eksempelvis på datamapping, som Google fremlægger i kontrakten, siger Tanja Kammersgaard Christensen, lektor og Ph.D. med speciale EU-ret og databeskyttelse ved Aalborg Universitet. 

Jan Trzaskowski, professor med speciale i internetlovgivning og GDPR ved Copenhagen Business School, erklærer sig enig med Tanja Kammersgaard. Han mener, det er svært at forstå, hvad der egentlig har ændret sig fra den oprindelige kontrakt mellem kommunerne og Google og til den nye aftale.

Den nye kontrakt blev ellers blåstemplet i juni 2024, da Datatilsynet erklærede sig tilfreds med den aftale, som KL og Google havde indgået. Men da samtlige medier efterfølgende søgte aktindsigt i den såkaldte databehandleraftale, blev det dog kun til et skuffende møde med overstregede paragraffer og linjer. Først nu har Radar altså fået adgang til en ucensureret Chromebook-aftale. 

En langvarig strid

Sagen tog sin begyndelse i 2019 i Helsingør Kommune, hvor kommunen havde givet personlige oplysninger om skoleelever videre til YouTube, der er ejet af Google. Det skete, efter at kommunen havde indgået et samarbejde med Google om at give skoleeleverne bærbare computere kaldet Chromebooks. Cirka halvdelen af landets kommuner samarbejdede på daværende tidspunkt med Google om computerne, hvorfor flere eksperter frygtede, at videregivelsen af personlige oplysninger skete i flere af landet kommuner. 

Det skabte grobund for langvarig strid og bekymring i flere kommuner. Men sagen fandt som udgangspunkt sin ende i 2024, efter Datatilsynet havde gennemgået et omfattende materiale, som KL havde sendt på vegne af 53 kommuner om brugen af Google Workspace i skolerne. Her vurderede tilsynet, at der ikke var hjemmel til videregivelse af personoplysninger til Google til alle de formål, der blev videregivet til. Derfor gav Datatilsynet et påbud til kommunerne om at bringe behandlingen i overensstemmelse med reglerne. 

Det resulterede altså i en ny aftale mellem Google og KL, der i 2024 blev blåstemplet af Datatilsynet. Det er den aftale, som eksperter nu sår tvivl om i Ingeniøren. 

ap