
Fra tid til anden sker det, at Ankestyrelsen vurderer sager, som overgår redaktionens fantasi for, hvad en kommune eller kommunaltejet virksomhed kan få kritik for.
Sådan en sag har Ankestyrelsen netop truffet afgørelse i, så hvis du skulle være i tvivl er det altså ulovligt for kommuner at sælge urner til afdøde kæledyr.
Det slår Ankestyrelsen fast i en sag med det kommunale, fællesejede affaldselskab Nordværk I/S om bl.a. salg af urner til kæledyr.
Nordværk I/S, som er ejet af Aalborg, Hjørring, Jammerbugt, Brønderslev, Mariagerfjord og Rebild Kommuner, har siden 2007 varetaget kremering af kæledyr. Det skyldes, at selskabet det år overtog en kremeringsovn og den tilhørende aktivitet fra en privat virksomhed.
I et svar til Ankestyrelsen oplyser selskabet, at man efter flere forespørgsler fra borgere har valgt også at tilbyde salg af urner i forskellige prislejer og sågar har indgået et samarbejde med lokale keramikere fra Vendsyssel, som laver urnerne.
Det er Nordværks vurdering, at salget af urner er accessorisk virksomhed og derfor lovligt at fortsætte med for det kommunaltejede selskab.
Men den vurdering er Ankestyrelsen bestemt ikke enig i:
"Ankestyrelsen vurderer, at det ikke er en lovlig kommunal opgave at sælge urner til brug for udlevering af kæledyrets aske. Der er tale om egentlig erhvervsvirksomhed, som private erhvervsdrivende normalt varetager, og som går ud over, hvad der er omfattet af varmeforsyningsloven. Aktiviteten kan ikke betragtes som en naturlig afrunding af hovedaktiviteten med fælleskremering eller omfattet af varmeforsyningsloven, og dermed er der ikke tale om accessorisk virksomhed", skriver styrelsen i sin afgørelse.
Du kan læse hele sagen her.
lal
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.