Danmark kan ikke opretholde udbudslovens § 134 a, som forpligter offentlige ordregivere til at udelukke visse udenlandske virksomheder fra udbud. Regeringen foreslår derfor, at bestemmelsen ophæves i folketingsåret 2025/26. Det skriver Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
Afgørelsen bygger på to EU-domme fra henholdsvis oktober 2024 og marts 2025, som konkluderer, at det udelukkende er EU, der kan fastlægge regler for tredjelandsvirksomheders adgang til offentlige udbud.
Paragraffen blev indført i 2022 og har hidtil pålagt offentlige ordregivere at udelukke virksomheder fra EU’s liste over ikke-samarbejdsvillige skattejurisdiktioner, som ikke har handelsaftaler med EU. Styrelsen vil nu opdatere vejledningen om skattemæssige forhold i offentlige udbud.
"I mangel på EU-regler er det op til den enkelte ordregiver at vurdere, om og hvordan sådanne virksomheder kan deltage, ligesom den enkelte ordregiver stadig kan stille krav om udelukkelse af virksomheder fra skattelylande – under iagttagelse af de almindelige forvaltningsretlige regler og principper," lyder det i meddelelsen fra styrelsen.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.