
GREVE: Tidligere kommunaldirektør i Greve Claus Thykjær skriver på LinkedIn, at han har "modtaget besked fra politiet om, at man fra deres side ikke gør noget ved politianmeldelsen af mig. Politiet vurderer, at der ikke er begået noget strafbart, og således slutter min ‘sag’, før den nåede at blive en sag."
I juni blev han tjenestefritaget, efter at DR ved en større gennemgang af kreditkort-konti havde afsløret, at han havde brugt kommunens kreditkort privat til blandt andet billetter til ishockey og i Rema1000, Irma og Circle K samt en billet til sin hustru i forbindelse med en konference i Nashville, USA. I alle tilfælde var der tale om forveksling mellem kommunens kreditkort og hans eget, private kort.
I august mente et enigt byråd, at det var bedst at lade politiet vurdere, om der er foregået noget ulovligt. I første omgang kom forslaget fra S, EL og K og siden hele byrådet. Ifølge borgmester Pernille Beckmann (V) fordi "der er blevet skabt tvivl om, om kommunen forsøger at dække over noget. Intet kunne være mere forkert."
Thykjær skriver blandt andet, at han er "oprigtig ked af, at man i Greve byråd med henvisning til pres fra sociale medier og ‘for at være på den sikre side’ valgte at politianmelde mig. Det har sat mit liv på standby og forlænget sagen unødigt i forhold til den aftale, jeg allerede havde indgået med Greve Kommune. Her håber jeg, at andre byråd i kommende og lignende sager har modet til at stå ved trufne beslutninger og lytte til juridiske vurderinger. Hvis pres fra sociale medier bliver et legitimt politisk argument, så står vi overfor en tid, hvor der ikke bliver truffet mange af de nødvendige og til tider upopulære beslutninger i landets kommuner. Heldigvis er det kun valgår hvert fjerde år."
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.