
VEJLE: En ny bæredygtig bydel kaldet "Ny Rosborg" skal opføres i Vejle. I forbindelse med udviklingen er dialog med med borgere, interessenter og investorer en central faktor for kommunen. Det kommer til udtryk i salgsprocessen af den første af de seks holme, Nordholmen, der skal udgøre den nye bydel.
- For os skal bydelen skabe forbindelse mellem klima og den bæredygtige byudvikling og det levede liv med velfærd, fællesskaber og nye måder at skabe forbindelser mellem mennesker, natur og aktiviteter siger Jens Ejner Christensen (V), borgmester i Vejle Kommune og uddyber:
- Vores måde at samarbejde på ses også i det aktuelle udbud. Derfor inviterer vi interesserede købere til at komme med deres tanker og idéer, der matcher visionen, principperne og mulighederne for Ny Rosborg som grundlag for tildeling af køberetten på Nordholmen.
Derfor bliver der sat nye krav til investorer, hvis de skal gøre sig håb om at håb at få lov til at købe sig ind i den nye bydel. Således vil købsretterne som noget nyt tildeles efter evnen til at fremme bæredygtighed og fællesskaber i stedet for pris.
Flere fordele ved udbudsform
Konkret skal interesserede investorer arbejde sammen med andre investorer, et alment boligselskab og en daginstitution om at skabe en fælles realiseringsplan. Planen skal efterfølgende danne grundlag for udnyttelsen af køberetterne og for lokalplanen for Nordholmen.
- Fordelen ved udbudsformen set med investorøjne er, at de får lov til at sætte deres aftryk på en helt ny mangfoldig bydel, der skal give plads til at leve det bæredygtige liv, og som hviler på nogle af vores tids mest højaktuelle dagsordener: Klima, resiliens og fællesskaber. Samtidig skal de ikke i første omgang bruge penge på at udvikle et færdigt byggeprojekt, inden de byder på et område, siger Niels Ågesen, Kommunaldirektør i Vejle Kommune.
Byrådet har arbejdet med udviklingen omkring Ny Rosborg siden til 2015. Når den ny bydel står færdig forventes den af give plads til ca 5.000 indbyggere.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.