
Effektiv og grundig rengøring er en hjørnesten for at sikre rene og sterile miljøer hos Statens Serum Institut (SSI), der varetager en række centrale beredskabsopgaver i samfundet. Det rene miljø skal ISS fortsat sikre, da SSI netop har forlænget samarbejdet med rengøringsvirksomheden frem til 2027 med mulighed for forlængelse af to gange et år, oplyser ISS i en pressemeddelelse.
Den nye aftale er udvidet med flere lokationer og omfatter specialiseret laboratorie- og produktionsrengøring, såkaldt GxP-rengøring, på SSI’s lokationer i København, Skejby og Ishøj.
- Det er fuldstændig afgørende, at vi kan regne med og stole på, at vores leverandør kan sikre rene og sterile miljøer hos os særligt i vores laboratorier og på vores lagre. Det er en kompliceret opgave, men i ISS har vi den helt rigtige samarbejdspartner, der har solid erfaring med specialiseret produktionsrengøring i steriliserede miljøer både i Danmark og på globalt plan, siger Morten Holle, chef for Campus på Statens Serum Institut.
ISS ser frem til at fortsætte det konstruktive samarbejde, der på baggrund af genudbud har været med SSI gennem mere end 10 år.
- Denne aftale med SSI vidner om, at ISS er en attraktiv samarbejdspartner, når det gælder samfundskritiske serviceløsninger indenfor Life Science og specialiseret laboratorie- og produktionsrengøring, siger Christian Lindskov Alsø, som er administrerende direktør i den danske del af ISS.
Den nye aftale træder i kraft den 1. marts i år.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.