FREDERICIA: Cirka 126 personer står lige nu i kø til en afklarende samtale om deres ønske om hjemmehjælp i Fredericia Kommune, skriver Fredericia Dagblad.
De har primært spurgt kommunen om praktisk bistand i hjemmet. Ikke mindst rengøring. Kan de få den eller ej og i givet fald hvor meget? Alle pensionister har lovhjemlet ret til en samtale.
Andre 65 lokale borgere får deres sag behandlet, men afgørelsen om rødt eller grønt lys til hjemmehjælp er ikke taget endnu. Den afventer for eksempel udtalelse fra en demenskonsulent.
I sidste måned orienterede visitationsafdelingen de ansvarlige politikere i Fredericia Kommunes social- og omsorgsudvalg om puklen, der har flere årsager, men som på den mest uheldige måde samler sig som en voksende støvbold af nullermænd.
Problemer med et nyt it-system i den kommunale pleje, der pt. har 2600 brugere, er den tungeste grund til puklen. Dertil kommer personalehuller i visitationsafdelingen, sommerferie og helt overordnet flere ældre i samfundet.
Nogle få af de ældre, eller øvrige borgere med status som pensionist, har ventet på mødet med en af kommunens såkaldte visitatorer siden midten af februar 2017. Det bekræfter visitationschef, Hanne Rasmussen, over for Fredericia Dagblad.
- Vi ved godt, det er frygteligt utilfredsstillende for dem, der venter på en afklaring, og vi er frygtelig kede af det, siger Hanne Rasmussen ligeud.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.