DK Nyt
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK IT
DK Job

Jyske kommuner har flest småindkøb

Dansk Industri opfordrer til at skærpet fokus på de mindre indkøb af hensyn til økonomi og miljø.
26. FEB 2021 6.45

Der er store forskelle på, hvor mange småindkøb de enkelte kommuner har. Det viser en analyse fra Dansk Industri.

I gennemsnit er det næsten en fjerdedel af kommunernes fakturaer, der er på under 250 kr., hvilket er analysens definition på småindkøb.

Salgsdata fra en række virksomheder viser desuden, at offentlige kunder har en ordrestørrelse, der er 25-50 pct. lavere end fra kunder i den private sektor.

Der er ifølge analysen ikke specielt små kommuner, der har en høj andel af småindkøb. Til gengæld er der en tydelig tendens til, at kommuner vest for Storebælt køber småt ind.

Den laveste andel af småindkøb har Furesø, Tårnby og Hillerød, hvor den er omkring 17 pct.

DI: En dyr vane

Dansk Industri mener, at et øget fokus på småindkøbene kan reducere både udgifterne til transport og miljøbelastningen fra samme.

- Småindkøb er helt overordnet en dyr vane – både i økonomisk og klimamæssig forstand, siger Jakob Scharff, branchedirektør i DI, til Udbudsmedia.

- Kommuner kan med fordel samle deres indkøb på færre ordrer. Der er en masse praktisk håndtering, administration og logistik, der skal organiseres og tages hensyn til. Tænk blot på de hensyn og begrænsninger, som eks. sovetid i daginstitutioner skal rumme. Det skal leverancer jo helt lavpraktisk times efter, siger han.

ak