Den nye aftale træder i kraft 1. juli 2026. Kemp & Lauritzen skal herefter fortsat stå for vedligehold og eftersyn af Forsvarets tekniske installationer på landsplan.
Kemp & Lauritzen

Kemp & Lauritzen vinder landsdækkende rammeaftale med Forsvaret

Teknikvirksomheden skal de næste fire år stå for vedligehold og eftersyn af tekniske installationer for Etablissement- og Terrænkommandoen i hele Danmark.
11. MAR 2026 11.20

Kemp & Lauritzen har vundet alle fem delaftaler i en landsdækkende rammeaftale om teknisk vedligehold for Forsvaret. Aftalen omfatter eftersyn og vedligehold af Etablissement- og Terrænkommandoens tekniske installationer og anlæg i fem geografiske områder. Det oplyser virksomheden i en pressemeddelelse.

Virksomheden vandt fire ud af fem delaftaler, da aftalen første gang blev udbudt i 2022, og har siden leveret teknisk vedligehold og eftersyn inden for flere tekniske fag til Etablissement- og Terrænkommandoen. Med den nye aftale fortsætter samarbejdet, efter at Kemp & Lauritzen er blevet nummer ét på alle fem delaftaler.

- Det her er en helt særlig opgave, fordi den forener alle vores fagligheder og kræver et ekstremt højt niveau af koordination, driftssikkerhed og dokumentation. På en aftale som denne kommer vores fulde, geografiske dækning af Danmark til sin ret, idet vores leverancemodel sikrer ensartet respons, kvalitet og dokumentation til selv de mest afsidesliggende områder af landet. Vi er meget stolte over den tillid, Forsvaret viser os, siger Thomas Gjørup, der er direktør for Teknikhuse i Kemp & Lauritzen.

Rammeaftalen passer ifølge virksomheden ind i strategien om at levere tværfaglige tekniske løsninger. Forsvaret beskrives som en teknisk kompleks kunde, og aftalen indebærer også brug af underleverandører i forskellige dele af landet.

Den nye aftale træder i kraft 1. juli 2026. Kemp & Lauritzen skal herefter fortsat stå for vedligehold og eftersyn af Forsvarets tekniske installationer på landsplan.

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkindkob.dk/artikel/kemp-lauritzen-vinder-landsdaekkende-rammeaftale-med-forsvaret

GDPR