Region Midtjylland, der står for indkøb på vegne af staten, regioner og kommuner, har købt i alt 85 millioner selvtest for samlet to mia. kr. uden at sende opgaven i udbud først, da indkøbet blev vurderet til at være akut nødvendigt. Det manglende udbud får nu Dialab, der repræsenterer danske leverandører og producenter af test- og laboratorieudstyr, til at rejse en sag ved Klagenævnet for Udbud, skriver Politiken.
- Vi er fuldstændig overbeviste om, at det, der er foregået, er ulovligt, og det er vi nødt til at få en instans til at konkludere, så vi kan få det stoppet. Uanset om vi vinder eller taber, er vi nødt til selv at betale for denne klagesag, og rent økonomisk kan vi desværre næppe bruge afgørelsen til noget, da det formentlig vil blive meget vanskeligt for de virksomheder, som blev forbigået, at bevise, at de har lidt et tab, siger Henrik Lundgaard Sedenmark, sekretariatschef i Dialab.
Indkøbet af de mange test svarer rundt regnet til 4,5 måneds forbrug. Det mener Sedenmark ikke kan betegnes som akut. I stedet burde en mindre mængde være indkøbt akut, mens resten skulle have være sendt i udbud. Ifølge flere kilder med kendskab til testenes pris i markedet har det manglede udbud ført til, at staten har betalt det dobbelte for testene, hvilket svarer til en overpris på en mia. kr.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.