I forbindelse med offentliggørelsen af en ny grøn strategi i efteråret 2020 bekendtgjorde regeringen, at man ville komme med konkrete klimareduktionsmål til de offentlige indkøb. Indkøbene beløber sig hver år til mere end 350 mia. kr., og ifølge tal fra Finansministeriet udleder de omkring 12 millioner ton CO2 om året.
- De offentlige indkøb rummer et stort potentiale. Dels med konkrete løsninger, som kan nedbringe vores udledninger her og nu og bidrage til klimamålsætningen, dels for at skubbe på udviklingen af mere klimavenlige produkter og services på sigt, sagde finansminister Nicolai Wammen (S), da ambitionerne blev lanceret.
Målet var, at anbefalingerne til de mere grønne indkøb skulle være klar i 2021. Men nu hvor der kun er få dage tilbage af året, må det offentlige krybe til korset og og indrømme, at den målsætning ikke bliver nået, skriver Altinget.
"Økonomistyrelsen kan oplyse, at arbejdet med reduktionsmålet forventes færdiggjort i starten af det nye år. Herefter vil det blive offentliggjort. Der er ikke fastlagt en dato herfor,” skriver Finansministeriets Økonomistyrelse i en mail til Altinget.
Dansk Industri ærgrer sig over, at der endnu ikke er kommet konkrete tal på regeringens grønne målsætninger, da virksomhederne er klar til at levere.
- Der er virkelig brug for, at der kommer fart på den grønne omstilling. Virksomhederne har løsningerne og vil gerne investerer mere. Vi venter utålmodigt i startblokke, så enhver forsinkelse er dårligt nyt, siger Jakob Scharff, der er branchedirektør i DI.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.