AALBORG: Aalborg Kommune har indgået aftale med KMD om at anvende KMD Nexus som nyt elektronisk socialjournal på voksensocialområdet. Systemet bliver den fælles digitale platform for omkring 2.200 medarbejdere i kommunen. Det oplyser Aalborg Kommune i en pressemeddelelse.
Ifølge kommunen skal KMD Nexus erstatte flere forskellige systemer og manuelle løsninger og dermed give medarbejderne et samlet overblik over opgaver, aftaler og borgerforløb. Systemet skal samtidig give borgerne mulighed for på sigt at logge ind og følge egne data, chatte med deres kontaktperson eller deltage i videomøder.
- Med KMD Nexus får vi et moderne og brugervenligt system, der gør hverdagen enklere for medarbejderne og skaber bedre sammenhæng for borgerne. Det er et vigtigt skridt mod en digital løsning, der understøtter vores kerneopgave, siger Arne Lund Kristensen, direktør for Job og Social i Aalborg Kommune.
Kontrakten mellem Aalborg Kommune og KMD har en værdi på 30 mio. kr. og løber i fire år med mulighed for forlængelse i yderligere fire år. Implementeringen begynder i januar 2027, og systemet forventes taget i brug i hele Voksensocialafdelingen i maj samme år.
- Vi er stolte over at blive valgt til at levere KMD Nexus. Vores mål er at skabe en løsning, der gør en reel forskel – både for medarbejderne fagligt og for borgerne, som får en sammenhængende indsats, siger Karen Stoustrup Jensen, der er direktør for social- og sundhedsområdet i KMD.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.












