KØBENHAVN: I februar måned 2022 opsagde Københavns Kommune et 20 år langt samarbejde med Nemlig.coms ejer, Intervare, om levering af dagligvarer til 2.000 visiterede borgere. Årsagen til bruddet var dårlige arbejdsforhold for selskabets chauffører.
Men efter at Nemlig.com og 3F mandag blev enige om en overenskomst for onlinesupermarkedets chauffører, er der igen mulighed for, at Nemlig.coms moderselskab kan vinde en aftale med Københavns Kommune, når næste udbud om opgaven løber af stablen om tre år. Det tilkendegiver socialborgmester Karina Vestergård Madsen (EL), til Berlingske.
- Vi har i mellemtiden indgået en aftale med en ny leverandør, men den aftale udløber jo på et tidspunkt, og når den udløber, skal der være et udbud. Og der vil jeg da sige, at Nemlig.com skal være meget velkommen til at byde ind på opgaven. Det vil være et åbent udbud, men de forbehold, vi havde i forbindelse med det seneste udbud, har vi ikke længere, siger Karina Vestergård Madsen.
Borgmesteren understreger dog, at det ikke var den manglede overenskomst, der var årsag til opsigelsen af kontrakten med Intervare, men derimod, at virksomheden ikke levede op til kommunens regler for arbejdsvilkår.
Egebjerg Købmandsgård, der har overtaget leveringen af dagligvarer efter Intervare, har dog også tegnet overenskomst med sine ansatte chauffører.
Overskriften er ændret og artiklen tilpasset for at tydeliggøre at det en nemlig.coms moderselskab, Intervare, der har haft et samarbejde med Københavns Kommune.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.