KØBENHAVN: Københavns Kommune har de seneste ti år brugt knap 1,5 mia. kr. på at støtte renoveringer af private lejligheder gennem en byfornyelsespulje. Puljen har bl.a. finansieret udskiftning af tage, vinduer og facaderenoveringer i andels- og ejerforeninger, skriver DR. Samtidig er kvadratmeterprisen i hovedstaden fordoblet siden 2015, og det får nu flere borgerlige politikere til at stille spørgsmål ved, om skatteborgerne skal finansiere forbedringer, der øger værdien af private ejendomme.
- Når man får penge fra kommunen til at renovere ens ejendom, så stiger den i værdi - det behøver man ikke kommunens hjælp til. Det betyder, at der er blevet færre billige boliger i København, siger Venstres beskæftigelses- og integrationsborgmester Jens-Kristian Lütken. Ifølge forsker i boligpolitik Martin Vinæs fra Aarhus Universitet stammer ordningen fra en tid, hvor København var fattigere, og boligmassen trængte til store forbedringer – men i dag kan støtten bidrage til at presse priserne yderligere op.
Københavns teknik- og miljøborgmester Line Barfod (EL) skriver i et svar til DR, at puljen er med til at skabe grønne gårde og gøre byen attraktiv for børnefamilier. Socialdemokratiets Niels Bjerre erkender, at nogle boliger er steget i pris, men mener, at støtten har skabt sundere og bedre boliger, men samtidig åbner han for, at kriterierne for tildeling af støtte kan blive justeret fremover.
ap
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.