KOLDING: Kolding har for nyligt, som den en af blot to kommuner i Danmark, underskrevet den internationale fødevarepagt Milan Urban Food Policy Pact. Ud over Kolding er også København medunderskriver på pagten, der har som mål at udvikle et bæredygtigt fødevaresystem. Det omfatter med andre ord både produktion, distribution, detailhandel og forbrugere.
Kolding underskriver fødevarepagten som en del af det EU-støttede projekt Food2030 i Kolding, der på samme vis som den internationale fødevarepagt arbejder på at skubbe vores fødevarer i en mere bæredygtig retning. Food2030 er et samarbejde mellem Syddansk Universitet og Kolding Kommune, skriver kommunen i en pressemeddelelse.
- I Kolding vil vi gerne skabe fremtidens bæredygtige samfund. Hvis vi skal lykkes med den ambition, er vores fødevarer og hele fødevarebranchen en vigtig brik i indsatsen. Nu indgår vi både i et europæisk og et globalt samarbejde med mere end 200 byer over hele verden og får på den måde gode muligheder for at trække på viden og erfaringer i begge netværk, fortæller borgmester Jørn Pedersen (V).
Kommunen har allerede sat de første initiativer i gang for at nå sine målsætninger, blandt andet har man fokus på mere bæredygtighed i kommunens kantiner ligesom man vil udvikle en ny fødevarepolitik.
- Vi er godt i gang med arbejdet i Food2030 og har allerede søsat de første tiltag, f.eks. et projekt om bæredygtige kantiner. Men ellers handler det lige nu især om at sammensætte et fødevareråd, udvikle en fødevarepolitik og om at kortlægge de mange forskellige aktører, der findes i branchen og etablere partnerskaber med interesserede ildsjæle, organisationer og virksomheder, fortæller projektleder for Food2030 i Kolding Helle Vilsbøll.
Initiativet til fødevarepagten Milan Urban Food Policy Pact blev taget af Milano by tilbage i 2015 og ved at blive medunderskriver på aftalen får Kolding sparring til arbejdet med at udvikle et bæredygtigt fødevaresystem.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.