Kommuner oplever sjældent interesse for deres udbud fra udlandet

Det store arbejde, som kommunerne bruger på at leve op til EU's udbudsregler er ofte forgæves. Det er nemlig sjældent, at udenlandske virksomheder vinder, eller i det hele taget byder på de opgaver, som kommunerne sender i EU-udbud.

Det viser en rundspørge blandt kommunernes indkøbschefer, lavet af KL's anlysemagasin Momentum sammenholdt med udbudsdata fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

De seneste data om EU-udbud er fra 2018 til 2021, og de viser, at gennemsnitligt kun godt 2 pct. af de kommunale udbud blev vundet af udenlandske virksomheder. Lavest lå tallet i 2019, hvor kun 1,3 pct. af udbuddene gik til en udenlandsk byder, mens det i 2021 var tilfældet for i 2,3 pct. af dem. Der var i 2021 i alt 1.141 kommunale udbud.

Sjælden interesse

Momentums rundspørger blandt kommunernes indkøbschefer viser samtidigt, at de meget sjældent oplever konkret interesse for deres udbud fra udlandet.

67 procent af de kommunale indkøbschefer svarer, at de aldrig har fået konkrete tilbud fra leverandører fra andre EU-lande, mens 26 procent svarer, at det sker sjældent. Der er ingen, der svarer, at de ofte eller nogen gange får konkrete tilbud fra virksomheder fra andre EU-lande.

Hovedambitionen med EU-udbudsarbejdet er en effektiv konkurrence i det fælleseuropæiske indre marked. 

Men indkøbschef Jesper Langkjær i Fællesindkøb Midt, der er indkøbsfællesskab for Horsens, Hedensted, Odder og Samsø kommuner,  genkender billedet af, at de mange kræfter i EU-udbudsarbejdet ikke står mål med besværet.

- Det er forsvindende få udenlandske virksomheder, der byder på og endnu færre, der vinder vores udbud. Det eneste tilfælde, jeg kan huske på stående fod, er et udbud af affaldsposer til husholdningsaffald, som en svensk virksomhed vandt, siger Jesper Langkjær. Han er også bestyrelsesformand for IKA – foreningen af offentlige indkøbere.

Stort ståhej for ingenting

Rundspørgen peger, ifølge Momentum, klart i retningen af, at EU-udbuddene oftest er et stort ståhej for ingenting. 

72 pct. at indkøbscheferne er helt enige eller enige i, at udbudsreglerne er for bureaukratiske og kræver mange ressourcer, mens 59 pct. mener, at omkostningerne ved EU-udbud ofte overstiger gevinsten. Hovedparten af de kommunale udbud er omfattet af den fulde udbudspligt og skal derfor ske ifølge reglerne i EU's udbudsdirektiv, der lægger stramme krav ned over udbuddene.

- Der bliver stillet mange krav til hele processen. Det starter allerede ved fastlæggelsen af, hvad tilbudsgiver eller ansøger skal leve op til for, at de overhovedet kan komme i betragtning til at byde på opgaven. Og her kan de første snubletråde utilsigtet opstå, siger Jesper Langkjær.

En snubletråd i den indledende fase kan være de krav, der stilles til virksomheders dokumentation for deres egnethed til at byde på opgaven.

- Hvis ansøger eller tilbudsgiver i forbindelse med beskrivelsen af sine referencer laver en utilsigtet fejl, der ikke som sådan har noget at gøre med deres egnethed til at løse opgaven, placeres vi som ordregiver i en situation, hvor vi for en juridisk sikkerheds skyld kan blive nødt til at udelukke ansøger eller tilbudsgiver fra udbudsprocessen. Det er for mig at se et af flere eksempler på, når det juridisk sikreste ikke afspejler den sunde fornuft, siger Jesper Langkjær.

KL bekymret for nye krav

EU-Kommisionen har sat gang i en revidering af EU's udbudsdirektiv for at gøre det enklere, men formanden for KL's Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalg og borgmester i Albertslund, Steen Christiansen (S) frygter, at det modsatte sker. 

- Der er utrolig mange forventninger og ønsker til, hvad det offentlige skal løfte gennem udbud. Så selvom ambitionen er at forenkle området, så kan det blive en anledning til at indføre en række nye krav – både til selve udbudsprocessen, men også til hvilke hensyn der skal forfølges i forbindelse med et udbud, siger Steen Christiansen.

Nye krav vil kunne føre til mere komplicerede regler, der vil gøre det dyrt at administrere og dermed fordyre indkøbet. Det vil føre til svækket konkurrenceevne og vil også indskrænke det lokalpolitiske råderum, mener han. I stedet skal udbudsdirektivet fortsætte med at være en rammesætning af processen.

- Det bør også fremadrettet være udgangspunktet, at det er den enkelte ordregiver, der fastlægger krav til opgaveløsningen og træffer beslutning om tildelingskriterier. Så der bør ikke indføres nye krav til for eksempel kvoter for, hvor stor en andel af de kommunale udbud er grønne, innovative eller sociale, siger Steen Christiansen. Han anerkender dog EUs begrundelse for ændrede udbudsregler i forhold til at give europæiske produkter fortrinsret inden for visse strategiske sektorer.

- Hvis de kommunale indkøb skal understøtte for eksempel øget indkøb hos europæiske virksomheder, så er det vigtigt, at de krav ikke udformes, så indkøbet bliver dyrere eller begrænser kommunerne i at leve op til deres forsyningsforpligtelse, siger formanden for KL's Arbejdsmarkeds- og Bogerserviceudvalg til Momentum.

cwa