dkmedier
dknyt
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Kommunernes budgetter påvirker den grønne omstilling

KORT NYT
28. AUG 2023 9.33

Flere kommuner er udfordrede af en anstrengt økonomi, og det går mange steder udover den grønne omstilling, skriver DR. Hjørring er en af de kommuner. Her er man igang med at udskifte alle biler i ældreplejen til elbiler. Men kommunen kan være nødsaget til at sætte den del af den grønne omstilling i bero for nu.

Hjørring Kommune har cirka 150 biler i ældreplejen, hvor omkring 100 er forholdsvis nye elbiler. Målet er, at de sidste 50 biler også skal skiftes til elbiler. Men de svære økonomiske prioriteringer som venter kommunen betyder, at den investering kan være for dyr at gennemføre nu.

Ifølge Roger Buch, kommunalforsker ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, kan en løsning være, at regeringen hjælper kommunerne økonomisk, så flere kan udskifte deres vognparker til elbiler. Han foreslår, at regeringen enten kunne give et tilskud økonomisk, hvis kommunerne valgte elbiler eller presse kommunerne økonomisk ved at sætte en afgift på, hvis de valgte biler med fossile brændstoffer.

lal

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkindkob.dk/artikel/kommunernes-budgetter-paavirker-den-groenne-omstilling

GDPR