Kunstig intelligens-projekt viser sig at være mere komplekst end forventet

Fire danske kommuner, som hidtil hver især har leveret mad til borgere, der har svært ved at forlade deres hjem, ville indføre kunstig intelligens (AI) for at optimere deres arbejdsprocesser og samtidig reducere CO₂-udledning og spare penge. Konkret går projektet ud på, at AI skulle hjælpe med at analysere og optimere ruteforløbene for at reducere køretimer, optimere bilflåden og i det hele taget reducere slitage på bilerne, oplyser Copenhagen Business School (CBS). 

Men projektet har vist sig at være mere udfordrende end forventet. Ifølge forskere fra CBS, der har fulgt projektet, stod kommunale ledere over for en betydeligt mere kompleks opgave, end de havde forventet. 

Ifølge CBS-forskerne skyldes det bl.a., at der er forbavsende lidt viden om, hvad der kræves for at implementere den. Projektet viste, at opgaven krævede en faglig indsigt, som ikke i tilstrækkelig grad eksisterer i kommunerne nu, pointerer forskerne yderligere.

- Der er en tendens til at fremstille AI som en relativ afgrænset og færdig løsning, men sådan forholder det sig ikke. Det viste sig, at der var meget skjult ledelsesarbejde, og at opgaven krævede en faglig indsigt, som ikke i tilstrækkelig grad eksisterer i kommunerne nu, påpeger forsker fra CBS Frank Meier. 

Kommunale ledere i tovtrækkeri 

Projektet rejste desuden en række tekniske spørgsmål om, hvad der præcist skulle købes for at opfylde kommunernes behov. 

- For det første er der alle de tekniske spørgsmål – hvad skal kommunerne præcist købe for at få opfyldt deres behov? Det udvikler sig ofte til et tovtrækkeri mellem de kommunale ledere, som forsøger at afgrænse projektet, mens leverandøren peger på yderligere teknologi, der kan tilkøbes, siger Frank Meier.

Ud over de tekniske udfordringer rejste projektet også spørgsmål om persondatabeskyttelse fx om en algoritme må træne på data, der indeholder personoplysninger eller om man må sammenholde oplysninger om, hvem der låner bøger, og hvem der har bestilt mad.

Er kommunerne gearet til AI-teknologien?

CBS-forskerne understreger, at digitaliseringen skaber nye opgaver og kræver mere administration, teknik, ledelse og juridisk arbejde, end folk aner. De stiller spørgsmålstegn ved, om kommunerne er gearet til den nye virkelighed, hvis AI bliver en stigende del af samfundsløsningen. Deres udgangspunkt er fortsat de klassiske temaer som ældrepleje, skole/unge, kultur samt veje og anlæg, påpeger Frank Meier.

Alt i alt viser projektet med kunstig intelligens i kommunerne, at der er lang vej endnu, før teknologien kan udbredes og integreres på en effektiv og sikker måde. Mens fordelene ved AI-teknologi er mange, er der også mange udfordringer og risici forbundet med dens anvendelse, og det kræver dybdegående viden og erfaring at håndtere dem, viser undersøgelsen.