AARHUS: Det offentlige købet hvert år ind for hundredevis af milliarder. Med tiden er der kommet et større og større fokus på, at denne indkøbsmuskel skal bruges til at fremme den grønne omstilling.
Men det kan være svært, at vide hvad der er det mest bæredygtige at indkøbe, når indkøber spænder mellem alt fra kaffefiltre til skolebusser, kan det virke uoverskueligt, hvor man bør sætte ind.
Det problem tager den aarhusianske virksomhed Konsido nu et vigtigt skridt i at få løst. I samarbejde med Aarhus Kommune har de udviklet et analyseværktøj baseret på kunstig intelligens, som kan hjælpe virksomheder med at prioritere og omlægge indkøbsvaner til et mere klimarigtigt alternativ.
- I Aarhus har vi et ambitiøst klimamål om at være CO2-neutrale i 2030. Et mål som vi ikke kan lykkes med af egen hjælp. Løsninger skal findes sammen med andre - og vi er derfor glade for i samarbejde med aarhusianske Konsido at præsentere et værktøj, som kan bidrage til CO2-besparelser ikke bare herhjemme, men også i resten af Europa og verden. Jeg ser det som et vigtigt skridt med et stort potentiale, siger borgmester Jacob Bundsgaard i en pressemeddelelse.
Kan følge udledningen hos leverandører
Indtil videre har Aarhus Kommune kun haft mulighed for at opgøre scope 1 og 2, som dækker over de CO2 udledninger, der er en direkte konsekvens af kommunens forbrug af energi og brændstoffer.
Med Konsidos nye værktøj kan kommunen nu følge udledningen på scope 3, der dækker over kommunens forbrug af varer og tjenesteydelser købt af eksterne leverandører. Og det er ikke små mængder. Aarhus Kommunes indkøb udledte cirka 313.000 tons CO2 i 2021 og udgør dermed cirka 90 pct af den samlede udledning.
- Det har tidligere været meget svært at beregne, men med Konsidos Potentialedatabase og AI-baserede kategorisering af fakturadata får Aarhus Kommune nu et værktøj, som fortæller, hvor meget CO2, der udledes, når Aarhus Kommune leverer serviceydelser til borgerne – og hvor der er størst besparelsespotentiale set ud fra både et CO2 og et generelt bæredygtighedsperspektiv, siger Thomas Schultz, CEO for Konsido.
Ved hjælp af kunstig intelligens inddeles samtlige af kommunens fakturaer i cirka 1000 forskellige indkøbskategorier. Hvorefter indkøbskategorier med den største CO2-reducerende effekt kan udpeges og analyseres i detaljer. Det tæller blandt andet de klassiske kategorier som byggeri, transport og fødevarer, men også IT, tele og kultur mm.
Kan let bruges andre steder i det offentlige
Undervejs i projektet har Konsido fået både sparring og fakturadata fra Aarhus Kommune til udviklingen af den kunstige intelligens, der er kernen af systemet. Desuden arbejdes nu på en løsning, hvor de bagvedliggende beregningsfaktorer stilles offentligt tilgængelige, så grunddata kan anvendes og beriges af virksomheder og andre interessenter. På den måde vil kvaliteten i data løbende blive udviklet.
- Hvis vi fx i forbindelse med udbud møder en leverandør, som kan dokumentere en mere klimavenlig produktion end vores kategoridata viser, kan vi belønne det i udbuddet. På den måde skubber vi også til markedet for at omlægge produktionen i mere klimavenlig retning, siger økonomidirektør i Aarhus Kommune, Peter Pedersen.
Konsidos analyseværktøj trækker data direkte fra kommunens digitale fakturaer. Derfor kan selve løsningen let skaleres og bruges i andre kommuner og offentlige myndigheder.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.