dkmedier
dknyt
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Lån til hurtigere internet og bedre mobildækning

Regeringen har givet otte kommuner mulighed for at låne 70 mio. kr. til at få bedre mobildækning og hurtigere internet i lokalområdet

Regeringen har netop givet otte kommuner fuld låneadgang til forskellige projekter med at udbrede mobildækning og bredbånd. Kommunerne kan således straks gå i gang med at forbedre borgernes og virksomhedernes netforbindelse og mobildækning.

Økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard (R)  håber, andre kommuner som er interesserede, vil søge lånepuljen inden den næste frist i maj. Der er nemlig fortsat 30 mio. kr. tilbage i puljen, efter de 8 kommuner har fået tildelt 70 mio. kr.

I Erhvervs- og Vækstministeriet understreger ministeren, at adgang til veludviklet og tidssvarende bredbånds- og mobildækning i hele landet er en vigtig forudsætning for at drive virksomhed i dagens Danmark:

- Puljen giver kommunerne bedre muligheder for f.eks. at stille dækningskrav eller at sætte en ny mobilmast op i dårligt dækkede områder. Det vil være til stor gavn for både erhvervslivet og borgere, siger erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S).

Lånepuljen blev oprettet i forbindelse med Vækstpakken 2014, som aftalt mellem regeringen, V, K, SF, EL og DF sidste sommer. Aftaleparterne besluttede at fordoble låneadgangen, som i 2014-2015 var på 50 mio. kr., så der i 2015-2016 blev afsat yderligere 100 mio. kr.

Låneadgangen er til anlægsudgifter, som kommuner kan bruge til at etablere bredbånd og mobildækning efter lov om erhvervsfremme og regional udvikling.

Sådan er lånepuljen fordelt:

  • Odsherred 3,00 mio. kr
  • Faxe 4,45 mio. kr. 
  • Sorø 1,20 mio. kr.
  • Kerteminde 3,80 mio. kr. 
  • Holstebro 2,00 mio. kr.
  • Norddjurs 9,00 mio. kr.
  • Ringkøbing-Skjern 42,00 mio. kr.
  • Skive 4,00 mio. kr.

I alt har de 8 kommuner fået tildelt 69,45 mio. kr.

 

Lånepuljen er på i alt 100 mio. kr. Andre interesserede kommuner kan søge om lånedispensation fra restlånepuljen (på 30,55 mio. kr.) frem til onsdag den 6. maj 2015.

rp


Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dkindkob.dk/artikel/laan-til-hurtigere-internet-og-bedre-mobildaekning

GDPR