Antallet af lyntest pr. døgn nåede et foreløbigt lavpunkt mandag med 11.517 udførte test. Lyntest-niveauet har været lavt, lige siden vinderne af det nye udbud overtog pr. 1. februar, og fyringen i weekenden af den ene lyntestvirksomhed, SOS International, har ikke gjort situationen bedre.
Falck, der har fået opgaven overdraget, udførte ikke test mandag, men regner med at komme i gang i løbet af ugen, oplyser ambulancedirektør Jørgen Mieritz. Mandagens test er udført af resterne af SOS International (uden underleverandøren Medicals Nordic) og Carelink.
Carelink vandt opgaven i Region Syddanmark og har den fortsat. Falck har overtaget i regionerne Nordjylland, Midtjylland og Sjælland, hvor SOS International bistår i denne uge med egne medarbejdere. I Region Hovedstaden fortsætter SOS International under sit én måned lange opsigelsesvarsel.
Lyntest siden operatørskiftet:
- 1. februar: 13.812
- 2. februar: 13.856
- 3. februar: 17.064
- 4. februar: 17.945
- 5. februar: 21.218
- 6. februar: 14.900
- 7. februar: 14.836
- 8. februar: 11.517
Før februar blev der i januar de fleste dage udført over 20.000 lyntest, dog med et dyk i en uges tid, og før nytår var antallene væsentligt højere med lidt over 70.000, 80.000 og 90.000 som de højeste antal henholdsvis 22. december. 23. december og 30. december.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.