
Staten og Kommunernes Indkøbsservice (SKI) har besluttet sig for ikke at udnytte sin mulighed for at forlænge aftalen 50.70 AV-udstyr, hvor det offentlige kan købe standardiseret AV-udstyr som fx projektorer, skærme, videomødeudstyr og tilknyttede ydelser. Det betyder, at aftalen udløber ved årsskiftet.
Årsagen er, at leverandøreren AV Center ikke har kunne give tilstrækkelig dokumentation for, at produkterne lever op til aftalens grønne krav, oplyser SKI i en pressemeddelelse.
- Vi har et godt og konstruktivt samarbejde med AV CENTER A/S, der er leverandør på aftalen. Trods en ihærdig indsats gennem en længere periode har det dog ikke været muligt at modtage fuld dokumentation fra de respektive producenter for, at alle produkter lever op til de grønne krav, der er stillet på aftalen, siger markedsdirektør i SKI, Rasmus Lund Kongsgaard og fortsætter:
- Det er selvfølgelig vigtigt for os, at kunderne kan regne med, at det, de køber på en SKI-aftale, lever op til de stillede krav. Vi går derfor i gang med et genudbud af aftalen.
Med beslutningen taget om ikke at udnytte muligheden for en to årsforlængelse af aftalen, går SKI nu i gang med forberedelserne til et nyt udbud, som skal sikre, at en ny aftale kan træde i 1. januar 2024, når den eksisterende udløber.
Inden det sker vil SKI dog i samarbejde med repræsentanter fra kommuner, stat og regioner genbesøge udbudsdesignet på den nuværende aftale. Man vil desuden også inddrage markedet i forbindelse med en teknisk dialog.
- Vi forestiller os som udgangspunkt forholdsvis få justeringer på den kommende aftale, herunder primært præciseringer til de grønne krav. Derudover opdaterer vi naturligvis sortimentet i forhold til den teknologiske udvikling og inddrager erfaringer fra driften af den nuværende aftale, så vi opnår en aftale, der fungerer bedst muligt for både kunder og marked, siger Rasmus Lund Kongsgaard.
88 kommuner, tre regioner og fire øvrige offentlige organisationer har tilsluttet sig aftalen ligesom aftalen også er en del af Statens Indkøbsprogram, så alle alle statslige institutioner er forpligtet til at benytte aftalen, selvom de ikke er tilsluttet.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.