KØBENHAVN: En institutionsleder, en afdelingsleder og en pædagog på Herbergscentret Sundholm i København er hjemsendt på grund af indkøb af mærketøj og -sko til centrets medarbejdere for op mod 60.000 kr. taget fra driftsbevillingsmidlerne. Det skriver DR.
Ifølge den hjemsendte leders advokat blev Socialforvaltningens økonomistab og centerchefen i sin tid orienteret om indkøbene, hvorfor lederen er uforstående over for hjemsendelsen. Indkøbene skulle angiveligt være til brug på arbejdspladsen, og kommunen er i gang med at undersøge, hvad formålet bag er.
- De gange, jeg har købt ind på betalingskortet, så forholder det sig sådan i Københavns Kommune, så har vi fået godkendt kvitteringerne op ad til, derudover har jeg ingen kommentarer, forklarer pædagogen til DR.
En medarbejder på herberget oplyser til DK Nyt, at mellem 30 og 50 medarbejdere har deres gang på Herbergscentret Sundholm. Det inkluderer ledere, øvrigt personale og vikarer. Medarbejderen oplyser, at ikke alle vikarer har modtaget tøj og sko.
sfe
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.