
Midtjyske virksomheder får nu ligesom andre danske virksomheder mulighed for at træde ind på et nyt milliardmarked som leverandører til det danske og internationale forsvarsmarked. Men det kan være svært at slå døren ind til markedet. Men de udfordringer står Erhvervshus Midtjylland klar til at guide virksomheder gennem, så de kan blive en del af forsvarsindustrien, oplyser erhvervshuset i en meddelelse.
Det danske Forsvar investerer massivt i de kommende år, og flere europæiske lande har også annonceret massive investeringer i deres forsvar. Milliarder bliver brugt på infrastruktur, teknologi, materiel og serviceydelser, hvilket åbner nye forretningsmuligheder for virksomheder i Midtjylland.
I Forsvaret er det primært to myndigheder, der står for indkøb af varer og tjenesteydelser. Den ene er Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) Den anden er Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse (FES). Men hvordan bliver man som virksomhed klar til at tage del i det marked? Hvilke krav skal man leve op til? Og hvordan griber man det an?
- Vi har en ambition om, at de midtjyske virksomheder skal tiltrække så meget af investeringerne som muligt. Det skal vi hjælpe dem med at være i stand til – og vi skal have lokket nogle virksomheder ud af busken. Det er ikke sikkert, at man lige havde set sig selv som leverandør eller underleverandør til Forsvaret. Men vi vil gerne gøre virksomhederne nysgerrig på mulighederne, og i stand til at overveje, om det kunne være et nyt marked for dem, siger direktør for Erhvervshus Midtjylland Helle Berthold Rosenberg.
Erhvervshus Midtjylland samarbejder med CenSec – Center for Defence, Space & Security – om at hjælpe virksomhederne. I øjeblikket har et webinar 12. marts om emnet allerede 130 tilmeldte. Også Udenrigsministeriet deltager for at informere om eksportstøtte til de internationale forsvarsmarkeder.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.