
Elbusser i Lemvig, nulemissionsbusser i Holbæk og en grønnere fremtid for busdriften på Bornholm. Det er nogle af de projekter, der har fået tildelt midler fra Pulje til grønne busser og grøn flextrafik, skriver Transportministeriet.
I Infrastrukturplan 2035 er der i alt afsat 250 millioner kroner i puljen. Der fordeles årligt 50 millioner kroner til og med 2026 til projekter, hvor ansøgerne medfinansierer minimum 50 procent af omkostninger. Med prisopregning udgør puljen i 2023 i alt 52,8 millioner kroner.
Når puljemidlerne fordeles en gang om året, bruger ministeriet en række kriterier. Det er kritierier som nedbringelse af CO2 pr. tilskudskrone, nedbringelse af øvrige emissioner, acceleration af grøn omstilling og geografisk spredning af puljemidlerne.
Sådan er midlerne fordelet
De projekter, som i år får tildelt midler fra puljen, er Region Midtjylland til elbusser i Lemvig. Trafikselskabet Movia til et forsøg med store elbiler i Movias flextrafik og lynladere forbeholdt flextrafikken ved Region Sjællands sygehuse. Trafikselskabet får også midler til omstilling af buslinjer i Holbæk og omegn til nulemission.
Region Hovedstaden har tre projekter, som får tildelt midler. Her er det omstilling af liggende patientbefordring til nulemission og to projekter om omstilling af i alt tre buslinjer til nulemission.
I det sydjyske får Sydtrafik midler til et udbud og opsætning af lynladere ved centrale sygehusenheder i Region Syddanmark, som vil blive dedikeret til flextrafik.
Til sidst får Bornholms Regionskommune midler til at støtte Bornholms Trafikselskab vej mod en grøn fremtid, skriver ministeriet.
Det er partierne S, V, M, SF, LA, K, EL, R, ALT og DF, som står bag infrastrukturplanen.
lal
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.