For at holde tempo i den grønne omstilling med en stor produktion af strøm fra sol- og vinderenergi er der behov for at elnettet udbygges og forstærkes. Derfor har Energinet planer om udvidelser landet over. Disse planer blev bl.a. præsenteret i Energinets "Langsigtede udviklingsplan 2024" i juni sidste år.
Et af disse udvidelsesprojekter er i det nordjyske, hvor Energinet planlægger at opstille 150 kV højspændingsforbindelser fra Vendsysselværket, over Klim Fjordholme til Mosbæk. Her skal der anlægges to parallelle 150 kV-forbindelser?som kabler i jorden på en del af den ca. 100 km lange strækning, således at elnettet forstærkes. Det kræver en investering på 3,8 mia. kr. og denne investering er netop blevet godkendt af klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard, oplyser Energinet i en pressemeddelelse.
- Inden vi kan begynde at grave nye kabler i jorden og efterfølgende fjerne de gamle master, skal en masse planlægningsarbejde og myndighedstilladelser på plads. Vi skal fx i dialog med kommunerne, og derefter kan vi begynde at tage kontakt til lodsejere, der kan blive berørt. Jeg kan sagtens forstå, at lodsejere og naboer, når de hører om det her nye projekt, gerne vil have en hurtig afklaring af, om de eventuelt kan få nedgravede kabler på deres jord, eller at de ønsker tidsplaner for nedtagning af master. Det bliver nok i løbet af foråret og sommeren 2025, at vi kan begynde at række ud til lodsejere og naboer, siger seniorprojektleder Allan Vig Nielsen.
Anlægsarbejde på højspændingsstationer, kabellægning og nedtagning af luftledninger forventes at ligge fra vinter 2027 til 2030?. Projektet forventes at gå i drift i 2031.?
På kortet ses strækningerne for kabellægningen samt nedtagning af eksisterende
luftledninger og master. Også højspændingsstationer berøres. I nogle tilfælde vil
Energinet flytte ud af de eksisterende stationer, i andre tilfælde ombygges
højspændingsstationen indenfor det eksisterende stationsareal, og tredje steder
bygges en helt ny højspændingsstation.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.