

Forsinkelser på stribe og flere års udfordringer fik i september transportminister Thomas Danielsen (V) til at trække i bremsen og varsle, at statens aftale med transportselskabet GoCollective ophører. I stedet skal DSB overtage togdriften på de berørte strækninger i Jylland og på Fyn.
Men efter ministerens fyring af transportselskabet viste det sig, at GoCollectives medarbejdere ikke var informeret om beslutningen og derfor skulle høre om deres arbejdsplads' skæbne i pressen. Nu beklager ministeren forløbet i et skriftligt svar til Folketingets transportudvalg, som har bedt ministeren forholde sig til sagen. Det skriver TV Midtvest.
"Jeg er enig i, at forløbet 16. september ikke var tilfredsstillende. Det var Transportministeriets hensigt at tage kontakt til GoCollectives ledelse inden offentliggørelse. Nyheden kom imidlertid ud i medierne forinden", skriver Thomas Danielsen og uddyber i et interview til TV Midtvest, hvorfor nyheden blev offentliggjort for tidligt:
- Jeg gav forligskredsen en fortrolig orientering. Så skete der desværre det, at et af partierne gik til pressen med historien, inden jeg kunne nå at orientere GoCollective om beslutningen, siger ministeren.
Der er ikke fastsat en dato for, hvornår GoCollectives aktiviteter skal overgå til DSB. GoCollective, som indtil 2023 hed Arriva, er Danmarks næststørste togoperatør, og de berørte strækninger hører til i det midt-, syd- og vestjyske og på fyn mellem Odense og Svendborg.
lal
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.