DK Nyt
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK IT
DK Job

Næstved dropper psykolog efter sag om Kreta-kursus

Borgmester Carsten Rasmussen (S) mener at cheferne i HR- afdelingen har udvist manglende dømmekraft
6. OKT 2017 7.25

NÆSTVED: Næstved Kommune har efter 10 års samarbejde stoppet samarbejdet med den eksterne psykolog Bettina Heydenreich, fordi kommunen mener, at hun har foretaget 'uhensigtsmæssigt mersalg', skriver Sjællandske om sagen, hvor 10 stressede chefer kom på kursus på Kreta.

Man mener, at Bettina Heydenreich har benyttet sig af sin position som coach og psykolog for sårbare og stressede medarbejdere til at sælge produkter (f.eks. turen til Kreta. red.) fra sin egen virksomhed, som Næstved Kommune og skatteborgerne dermed er kommet til at betale.

Borgmester Carsten Rasmussen (S) mener at cheferne i HR- afdelingen har udvist manglende dømmekraft. Konsekvenserne kan i første omgang blive skriftlige eller mundtlige advarsler.

Personalechef Poul Erik Sehested Kristensen har forklaret, at formålet med turen var, at den enkelte leder bliver afklaret i forhold til egne lederevner og efterfølgende kan skabe dialog med kolleger og borgere. Ifølge kursusbeskrivelsen koster kurset 22.500 kr. pr. deltager.

ka