
Danmarks Nationalbank er på udkig efter en ny it-leverandør, der skal tage over efter KMD, der har stået for opgaven siden 2016.
Det er en kæmpe kontrakt med en anslået værdi på en mia. kr. plus moms, som bliver sendt i udbud. Den nye leverandør skal sørge for en sikker drift af store dele af Nationalbakens it-systemer.
"Leverandøren skal levere drift, support, vedligehold og transformation af datacentre, infrastruktur, netværk samt applikationer som samlet sikrer effektiv og stabil afvikling af ordregivers applikationer," lyder det i udbuddet.
Systemer til afvikling af bankbetalinger og værdipapirhandel er dog ikke omfattet af dette udbud.
Skal transformere systemer
Den ny hovedleverandør skal desuden have fokus på at levere en transformation af systemerne i banken, som følger den strategi, der er udspecificeret i Nationalbankens IT-strategi fra 2020.
Denne strategi indbærer blandt andet en "overgang til en risikobaseret cloudstrategi, ligesom fokus er rettet mod indkøb af ydelser frem for at eje eget udstyr i egne datacentre," oplyses det.
Nationalbanken oplyser i udbuddet, at man er på udkig efter en samarbejdspartner til et 'langvarigt samarbejde'. Kontrakten, der er udbudt, har således en varighed på seks år med mulighed for forlængelse på to gange et år.
Der forventes tre bydere på udbuddet, som har deadline for bud d. 29. juni 2021.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.