
NCC har fået tildelt opgaven med at renovere samt om- og tilbygge Sofiendalskolen på Lange Müllers Vej i Aalborg for Aalborg Kommune. Kontrakten er på ca. 70 mio. kr. Det oplyser virksomheden i en meddelelse.
Stigende elevtal og ændringer på specialområdet i Aalborg Kommune er baggrunden for, at Sofiendalskolen til- og ombygges. De eksisterende skolebygninger skal renoveres og bygges om, og der skal opføres en ny svanemærket tilbygning i to etager. Som led i byggeriet fjernes to pavillonbygninger, og udearealerne skal forbedres markant.
Norconsult er totalrådgiver på projektet, og Nordic Office of Architecture er arkitekter. Ordren på ca. 70 mio. kr. bogføres i andet kvartal 2025 under Building Nordics.
- Vi er klar til at gå i gang og ser frem til samarbejdet med totalrådgiver Norconsult og Aalborg Kommune. Det er altid spændende at arbejde med renovering og udbygning af skoler. Det er spændende bygninger, som er vigtige for både elever, forældre og lærere. Der er mange hensyn at tage undervejs i processen, da skolen er i fuld drift i byggeperioden. Vi kan ikke bygge uden at støve og støje, men vi skal have trygge adgangsveje for både små og store brugere, og vi kan jo heller ikke lukke for strøm eller vand i skoletiden, siger senior projektchef Nick Nielsen, der er adm. direktør i NCC byggeri Vest under Building Nordics.
Til- og ombygningen er en del af Aalborg Kommunes mål om at skabe inkluderende læringsmiljøer. Projektet omfatter nedrivning af pavillonbygninger og eksisterende halvtag, opførelse af ny indskolingsbygning i to etager, forbindelsesgange til hovedskolen, en ny mellembygning ved det oprindelige gule hus samt etablering af et nyt skur i terræn. Derudover anlægges en ny parkeringsplads med 60 pladser, heraf fire handicappladser, og et "Kys & kør"-område.
Arbejdet begynder i april 2025 og forventes afsluttet i februar 2027.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.