Bæredygtighed har længe været et fokusområde for rådgivningsvirksomheden Niras. Den indsats ønsker virksomheden fortsat at styrke. Derfor har man udnævnt Mette Vangkilde Gramil en nyskabt rolle som bæredygtighedschef på tværs af hele Niras’ sektor for infrastruktur, hvor hun skal understøtte udviklingen af bæredygtig infrastruktur og mobilitet. Mette Vangkilde Gramil kommer fra en anden rolle i Niras, oplyser virksomheden i en pressemeddelelse.
Med udnævnelsen af Mette Vangkilde Gram udnytter vi én af vores egne stærke profiler i en ny rolle, hvor hun i tæt samarbejde med kollegerne skal styrke vores arbejde med at integrere bæredygtighed i projekter i både Danmark og udlandet. Det gælder ikke mindst på mange af de store infrastrukturprojekter, som Niras i stigende grad arbejder med, udtaler Carsten Heine Lund, der er senior vice president for Infrastruktur i Niras.
Han understreger, at Niras i forvejen arbejder med en lang række initiativer for at fremme bæredygtighed, men at Mette Vangkilde Gram skal bidrage til at styrke Niras’ position på området ved at sikre et endnu tættere samarbejde mellem de mange andre eksperter på tværs af ekspertise- og forretningsområder i Niras.
Mette Vangkilde Gram ser frem til at påtage sig en ny rolle, der kommer til at styrke det tværgående samarbejde i Infrastruktursektoren og med kunderne:
- Jeg glæder mig til i samarbejde med mine dygtige kolleger at udvikle og understøtte initiativer, så bæredygtighed i endnu højere grad bliver en naturlig, underliggende ydelse i alle de komplekse projekter, vi arbejder med på tværs af infrastruktursektoren i Niras. Vi kan blive endnu bedre til at tænke bæredygtighed ind fra starten og på tværs af infrastrukturprojekterne til gavn for både miljø og kundernes økonomi, siger hun.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.