Krigen i Ukraine har ført mange mange usikkerheder med sig, og det har bl.a. ført til store prisstigninger på og mangel af råvarer. Det kan presse virksomheder, der leverer til offentlige specielt på fastpriskontrakter. Derfor bør det offentlige udvise udvise fleksibilitet og indgå i dialog med leverandører, lyder det fra Økonomistyrelsen.
"Økonomistyrelsen opfordrer til dialog og henstiller til, at offentlige myndigheder i tilfælde af udfordrede leverandører holder fast i det gode samarbejde med private leverandører og udviser fleksibilitet med henblik på at finde løsninger på de konkrete udfordringer", lyder det i en udtalelse fra styrelsen.
Dermed lægger styrelsen sig op af den udmelding, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kom med for nyligt. Her vurderede Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen således, at invasionen af Ukraine har skabt en situation, som kan retfærdiggøre en ændring af kontrakterne efter udbudsloven.
Udmeldingerne fra styrelserne glæder branchedirektør i DI, Jakob Scharff.
- Den klare udmelding fra Økonomistyrelsen og den juridiske opbakning fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen betyder, at det vil være muligt for ordregivere at acceptere prisstigninger fra deres leverandører, der følger af konsekvenserne fra krigen, siger han i en pressemeddelelse og fortsætter:
- Der er behov for at gå i dialog og finde løsninger i form af kontraktuelle ændringer, der kan håndtere de massive udfordringer, som rammer virksomhederne.
Ifølge DI er det især virksomheder der leverer transportydelser (f.eks. dagrenovation), bygge- og anlægsarbejder samt leverandører af varer på udvalgte områder (f.eks. møbler og papir), der er ramt af den aktuelle situation.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.