Østjyske borgmestre revser valgløfte: Kan ikke spare på konsulenter

Der bliver ikke lagt fingre imellem, når borgmester i Randers, Torben Hansen (S), bliver bedt om at sætte ord på den aftale, der er lavet om besparelser på konsulenter i kommunerne, skriver TV2 Østjylland.

- Jeg tror, at der sidder nogen i København, der haft en eller anden opfattelse af, at konsulenter nok var sådan nogle, der kom ridende ind i dyre jakkesæt, spredte en masse strategier og så red med en pose fuld af guld. Sådan er virkeligheden ikke, siger Torben Hansen til tv-stationen.

Inden det seneste folketingsvalg lovede hans partiformand og statsminister Mette Frederiksen (S), at der skulle spares på konsulenter. 

Pengene skulle i stedet gå til kernevelfærd. Men en del af løftet kan ikke føres ud i livet, fordi flere kommuner, deriblandt Randers og Skanderborg, ikke kan spare så meget på konsulenter.

- Vi skal frem mod 2025 samlet set spare 12,5 mio. kr., og vi bruger i 2021 cirka 11,5 mio. kr. på det, så det kan jo på ingen måder hænge sammen. På den måde er denne her idé om, at man skal kunne spare det på konsulenter, for vores vedkommende skudt helt ved siden af, siger borgmester i Skanderborg Frands Fischer (S).

Sparekravet stiger

Næste år skal landets 98 kommuner spare 700 mio. kr. på konsulenter, og det beløb stiger og stiger i de kommende år. Det er den aftale, som nu møder kritik fra flere kommuner.

- Jeg anser det for fuldstændig urealistisk, at der skulle ligge kæmpestore millionbeløb derude, som bare venter på at blive sparet. Det, vi bruger konsulentudgifterne til, er borgernære og borgerrettede udgifter. Det er for eksempel læger i vores rusmiddelcenter og tilsyn på plejehjem. Det er i allerhøjeste grad varme hænder, siger Torben Hansen.

Der var ellers store armbevægelser, da Mette Frederiksen kort før folketingsvalget i 2019 ville fremlægge en plan, der skulle sørge for at holde en hånd under velfærden. Samlet set over stat, regioner og kommuner skulle der findes tre mia. kr. på konsulenter.

- Det er faktisk mange penge, der går direkte til det, som vi kalder kernevelfærd, sagde statsminister Mette Frederiksen på et pressemøde.

Ambition og virkelig er to forskellige ting

Men forslaget og ambitionerne kan slet ikke sammen med den virkelighed, som mange kommuner oplever, vurderer Per Nikolaj Bukh, der er professor i økonomistyring på Aalborg Universitet. Derfor er det bemærkelsesværdigt, at regeringen bliver ved med at kræve besparelserne i kommunerne.

- Man kan jo godt undre sig over, at man bliver ved med at kræve, at kommunerne skal spare på konsulentudgifterne, når kommunerne ikke kan gennemføre det, siger han til tv-stationen.

En rundspørge til alle kommunerne i Østjylland viser, at syv ud af ti ikke har kunnet finde besparelser på konsulenter. Det betyder, at de i stedet sparer på andre områder for at finde penge. Ifølge Per Nikolaj Bukh, så kan det ramme de såkaldte varme hænder på velfærdsområderne.

- Når man ikke kan realisere besparelserne på konsulentforbruget, så skal man gøre det et andet sted. Det betyder, at der så er færre ressourcer tilbage til de brede velfærdsområder fra folkeskole til hjemmehjælp, siger han.

Går ud over velfærd

Det er langt fra første gang, at kravene møder kritik. I august kunne TV2 Østjylland afsløre, at Region Midtjylland også måtte droppe kravet til dem.

- Det er et sparekrav på konsulenter, der er så stort, at vi ikke kan nå det. Derfor må vi finde pengene andre steder, og det kommer til at gå ud over velfærden – både i år og i fremtiden, sagde regionsrådsformand, Anders Kühnau (S).

Finansordfører Christian Rabjerg Madsen (S) ønsker tirsdag ikke at stille op til interview. Men i et skriftligt svar til tv-stationen skriver han følgende:

"Kommunernes Landsforening har indgået en økonomiaftale med regeringen for 2022, hvor de har forpligtet sig på at nedbringe udgifterne til eksterne konsulenter for i stedet at bruge pengene på borgernær velfærd. Jeg har udpræget tillid til, at Kommunernes Landsforening lever op til den aftale, de har indgået."

sfe