
Flere og flere lokalpolitikere oplever at blive tilsvinet eller truet pga. deres politiske arbejde, og derfor har justitsminister Peter Hummelgard (S) luftet initiativer, som skal sikre, at lokalpolitikere får den fornødne hjælp.
Disse initiativer blev også vendt, da Peter Hummelgaard besøgte KL Topmødet, hvor konferencier og journalist Cecilie Beck spurgte, om der vil følge flere ressourcer til politiet med i de nye initiativer.
- Ja, der vil følge politiressourcer med, svarede ministeren på spørgsmålet og uddybede med et ønske om at bl.a. styrke politiets onlinepatrulje, så det er muligt at lave mere forebyggende arbejde.
- Når der sidder en person på sociale medier og kommer med subtile trusler mod politikere, kan politiet godt vælge at tage en forebyggende samtale med vedkommende, forklarede han og påpegede, at denne tilgang bl.a. bruges i Norge.
Han understregede også, at han ikke ønsker at begrænse folkets ytringsfrihed, men at han ser en tendens, som er til skade for demokratiets grundvilkår, når politikere udsættes for chikane og trusler.
Politikernes ansvar
KL's næstformand, Peter Rahbæk Juel (S), var også på scenen under dele af samtalen, og han kvitterede med taknemlighed for de nye tiltag.
Han påpegede også politikernes eget ansvar i den offentlige debat, da Cecile Beck spurgte til, hvorvidt politkernes tone til hinanden kan være med til at legimitere en hård tone fra borgerne.
- Der er ingen tvivl om, at vi har et eget ansvar, og derfor har vi et ekstraordinært ansvar for at sikre, at samtalerne sker på en ordentlig måde, sagde han og tilføjede:
- Man kan godt være kontant og direkte, men gøre det med værdighed, når man er uenige i politik.
Blandt de nye initiativer vil Peter Hummelgaard bl.a. undersøge, om det er muligt at styrke beskyttelsen af politikers børn, ægtefæller og andre pårørende.
Han ønsker også, at politikerne får mere direkte adgang til politiet i form af en hotline, så politikerne ved præcis, hvor de skal henvende sig, hvis de udsættes for trusler og chikane.
Ikke mindst skal politiets tilstedeværelse online styrkes som et forebyggende tiltag.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.