SLAGELSE: En ny aktuel sag har splittet byrådet i Slagelse og udløst politisk ballade af et omfang, så borgmester John Dyrby Paulsen (S), har opgivet et nyt bredt samarbejde i byrådet. Det skriver Sjællandske.
På møder den 9. og 29. april har byrådet behandlet sagen om kommunens bestræbelser på at købe Stigsnæs Havn af energigiganten Ørsted som et lukket punkt på dagsordenen. Det skriver Sjællandske. Efter et salg kan Stigsnæs Havn blive Danmarks dybeste erhvervshavn og vil kunne konkurrere med store udenlandske havne. Men det er langt fra et enigt byråd, som står bag det kommunale bud.
Ifølge Sjællandske drejer uenigheden sig om købstilbuddets størrelse. Et byrådsflertal var blevet enige om at sende et bud til Ørsted på 103 mio. kr. Men på seneste møde mente borgmester John Dyrby Paulsen, at der skulle bydes 120 mio. kr. for havnen, hvilket førte til kritik og ballade i byrådet med nej fra Venstre, Det Radikale Venstre, Enhedslisten og et Dansk Folkeparti delt i to.
MG
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.