
Fredag kan kommunerne søge om økonomisk støtte til oprettelsen af nye lokalplejehjem, når Ældreministeriet åbner nu for en ny pulje, der skal hjælpe kommunerne i gang med at omlægge eksisterende plejehjem eller oprette nye lokalplejehjem med mere frihed og selvstændighed.
Målet er at give ældre flere valgmuligheder og en tryg hverdag tæt på lokalmiljøet.
- Vi vil gerne give kommunerne gode muligheder for at skabe trygge og fleksible tilbud til vores ældre, siger ældreminister Mette Kierkgaard (M) og fortsætter:
- Med lokalplejehjem får kommunerne mulighed for at drive plejehjem på en helt ny måde, hvor der er mere lokal frihed og ansvar til at skabe netop det lokalplejehjem, som der er behov for lokalt. Puljen gør det nemmere at komme godt fra start.
Lokalplejehjem
Et lokalplejehjem er kommunalt ejet, men har en selvstændig, professionel bestyrelse, hvor kommunen fortsat står for visitation og finansiering. Det betyder større frihed til at vælge, hvordan plejehjemmet skal drives, og hvor der for eksempel er mulighed for tilkøb.
Kilde: Ældreministeriet
Først-til-mølle-princippet
I puljen, der er en del af udmøntningen af ældrereformen, er der afsat 103 mio. kr. i perioden 2025 - 2027, og midlerne fordeles efter først-til-mølle-princippet. Der er afsat 33 mio. kr. i 2025.
Kommunerne kan søge et fast tilskud på fire mio. kroner.
I alt er der afsat 120 mio. kr. til at modne og understøtte etableringen af lokalplejehjem. Udover puljen er der fx også afsat penge til et rejsehold i KL, der skal udarbejde understøttende og vejledende materiale.
ap
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.