
Den danske regering er klar til at investere yderligere i Grønlands infrastruktur. Det er meldingen fra statsminister Mette Frederiksen (S), efter at hun fredag har holdt rigsmøde med sine kolleger fra Grønland og Færøerne.
- Jeg kan tilføje, at vi også meget gerne fra dansk side investerer yderligere i Grønland. Det kunne for eksempel være kritisk infrastruktur i forlængelse af de lufthavnsprojekter, som vi allerede har igangsat, siger Frederiksen på et pressemøde.
I Grønland har man i år åbnet en ny lufthavn i Nuuk med blandt andet direkte afgang til Danmark og fra sommeren 2025 også til USA. Danmark har bidraget med en del af finansieringen til lufthavnen. Der er generelt behov for et tættere økonomisk samarbejde med Grønland, understreger statsministeren. Også på andre områder.
- Jeg har noteret mig den grønlandske regerings interesse for et øget erhvervssamarbejde og udvikling, for eksempel på råstofsektoren, herunder kritiske mineraler og andre relevante områder, også i endnu tættere samarbejde med amerikanerne, siger Mette Frederiksen.
/ritzau/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.