ODSHERRED: Odsherred Kommune er i Østre Landsret blevet dømt til at betale knap 3,1 mio. kr. i erstatning for uretmæssigt at have opsagt en kontrakt med telesundhedsvirksomheden Viwecare, skriver Sjællandske Nyheder. Dommen er en stadfæstelse af dommen i byretten i Holbæk i 2023.
Aftalen var indgået i 2017 og skulle udvikle teknologier inden for telesundhed, herunder skærmbesøg hos borgere og effektivisering af arbejdsgange i hjemmeplejen. I 2020 ophævede kommunen kontrakten pga. manglende leverancer, men retten fandt, at det var kommunens systemer, der var skyld i problemerne.
Ifølge avisen fremgår det af dombogen, at "kommunens systemskifte til Cura var en katastrofe for projektet, da de ikke kunne få de data fra Cura, de skulle bruge." Der var tale om en såkaldt OPI-aftale (Offentligt-Privat Innovationssamarbejde), som kommunens fagcenter Omsorg og Sundhed havde indgået. Kommunens økonomiudvalg blev tirsdag orienteret om udfaldet af sagen.
cwa
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.














