SJÆLLAND: En rapport til 487.000 kr., udarbejdet af konsulentfirmaet Systra, og betalt af Region Sjælland, vækker nu splittelse. Det skriver Sjællandske Nyheder. Rapporten skulle hjælpe Region Sjælland og 17 sjællandske borgmestre med at overbevise transportministeriet og transport-politikere om, hvor det kommende Femern-tog, der skal køre fra Sjælland til Hamborg, bør standse på Sjælland.
Rapporten møder nu kritik fra borgmestre og andre fremtrædende politikere fra Ringsted, efter Systra har konkluderet, at det mest optimale vil være, hvis toget standser i Næstved og Nykøbing Falster, frem for Ringsted og Nykøbing Falster, som kommunerne og regionen har foreslået. Nu viser det sig til med, at det slet ikke er Transportministeriet, der skal beslutte, hvor toget mellem København og Hamborg skal stoppe. Eller kan sikre, at det overhovedet stopper.
"Den fremtidige internationale togdrift mellem København og Hamborg via Femern Bælt-forbindelsen forventes at blive drevet på markedsvilkår og dermed uden kontraktbetaling fra den danske stat. Det betyder, at det er togoperatørerne med det forretningsmæssige ansvar, der bestemmer, hvor mange internationale tog de ønsker at køre, samt om - og i givet fald hvor - togene skal standse undervejs mellem Danmark og Tyskland", oplyser Transportministeriet til Sjællandske Nyheder.
lal
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.