
MIDTJYLLAND: I 2022 vil det være elbusser, der fragter passagererne mellem flere større byer i Region Midtjylland. Det sker efter, at busselskabet Umove har vundet kontrakten med Midttrafik på i alt 11 midt- og vestjyske ruter, ti af ruterne vil fremadrettet blive betjent af elbusser. Udbuddet har en værdi af cirka 64 mio. kr. Umove indkøber i alt 42 busser til at betjene ruterne, hvoraf de 36 er elbusser, og seks er gasbusser.
Det overvejende grønne resultat af udbuddet er overraskende for formand for regionsrådet Anders Kühnau (S). Udbuddet havde dog fokus på miljøvenlige alternativer til diesel, men lagde op til, at der kunne vælges mellem bl.a. biogas eller el, men at 10 ud af 11 ruter blev med emissionsfrie busser, der hverken udleder CO2, os eller partikler fra en udstødning, er bedre end forventet.
- Midttrafik har lavet et godt udbud, der kunne ende som enten ambitiøst i forhold til den grønne omstilling, eller super-ambitiøst. Det endte med det sidste, og det er fantastisk. Med de nye blå el-busser (regionalbusserne i Region Midtjylland er blå red.) tager vi et kæmpe skridt mod en fossilfri fremtid, siger formand for regionsrådet Anders Kühnau (S).
Teknologisk udvikling
Årsagen til resultatet skyldes, at el-busteknologien – og den nødvendige infrastruktur af ladestandere – har udviklet sig hurtigere, end forudset. Samtidigt er teknologien hurtigere blevet økonomisk konkurrencedygtig, oplyser Region Midtjylland. Også Midttrafiks bestyrelsesformand Claus Wistoft er tilfreds med det afsluttede udbud.
- Der er fuld gang i den grønne omstilling i Midttrafiks område. Vi har i de seneste udbud oplevet, at prisudvikling og teknologi bevæger sig i en retning, hvor det er fordelagtigt at skifte til grønnere drivmidler. I 2022 vil 18 pct. af Midttrafiks busser køre på el og 20 pct. på HVO-diesel eller gas.
Region Midtjyllands har i år vedtaget en bæredygtighedsstrategi, der har ambitioner om at den regionale bustrafik skal være CO2-neutral senest i 2030.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.