DK Nyt
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK Job

Region udvikler digital besked til begge forældre

KORT NYT11. JAN 2017 6.26

MIDTJYLLAND: Region Midtjylland har udviklet en it-løsning, der automatisk sender digital post til begge forældre, når et barn under 15 år får brev om behandling eller undersøgelse fra hospitalet. Hidtil har børn udelukkende fået deres indkaldelser i papirbreve.

Den nye løsning er koblet til Region Midtjyllands bookingsystem i den elektroniske patientjournal, EPJ, og slår selv forældrene op i regionens cpr-database. Løsningen er en videreudvikling af en digital brevskabelon, som Region Midtjylland har udviklet til indkaldelsesbreve og testes for tiden på en afdeling i psykiatrien og tages i brug i hele Region Midtjylland fra 1. februar i år.

Især forældre med delebørn kan nyde godt af den nye it-løsning, idet begge forældre får besked i digital post, hvis forældremyndigheden er delt. Hidtil har afdelingerne i nogle tilfælde valgt at informere forældrene om barnets aftale ved manuelt - og tidkrævende - at søge information om begge forældre.

mk