AALBORG: Affaldsselskabet Reno Nord indgår samarbejde med Aalborg Kommunes eksperter for at sikre, at regler om offentlige indkøb overholdes, skriver Energy Supply i kølvandet på kommunen.dk's afsløring af, at selskabet i en årrække har haft ulovlige indkøb for 99 mio. kr. Indkøbene skulle have været i udbud.
Den nye aftale om juridisk bistand er indgået med Aalborg Kommunes afdeling Administration og Service. Samarbejdet 'skal styrke selskabets ressourcer og vidensopbygning sådan, at det sikres, at reglerne om offentlige indkøb efterleves, og at der opnås de bedst mulige aftaler med leverandørerne'.
- Aalborg Kommune, Administration og Service besidder stærke juridiske kompetencer. Samtidig har afdelingen solide referencer inden for I/S Reno-Nords aktivitetsområde i kraft af, at afdelingen i forvejen betjener samtlige aktieselskaber i Aalborg Forsyning, herunder Nordjyllandsværket og Aalborg Renovation, lyder det fra Reno-Nords bestyrelsesformand Kristoffer Hjort Storm (DF).
ka