Revisorkritik: Regionernes økonomistyring på sygehusene er for løs

Regionerne er for ustrukturerede og usystematiske i økonomistyringen af sygehusene, mener både Rigsrevisionen og statsrevisorerne. Begge instanser kritiserer, at regionerne ikke har sikret sig tilstrækkelig viden til at afgøre, hvad man får for sine penge, og om de kunne bruges bedre.

Rigsrevisionen kalder det 'ikke tilfredsstillende, at regionernes grundlag for den økonomiske styring af sygehusene ikke i tilstrækkelig grad er baseret på viden om sammenhængen mellem ressourcer og aktiviteter'. 'Konsekvensen er, at regionerne ikke har et gennemsigtigt grundlag for at vurdere, om der fx kan frigives ressourcer til bedre og/eller mere behandling til gavn for patienterne,' hedder det.

Konkret bemærker Rigsrevisionen, at regionerne 'ikke i tilstrækkelig grad (udnytter) potentialet i de nationale data om sammenhængen mellem sygehusenes ressourcer og aktiviteter i deres styring af sygehusene, og 'ikke i tilstrækkelig grad (anvender) egne data om sammenhængen mellem ressourcer og aktiviteter i deres styring af sygehusene'.

Rigsrevisionen påpeger, at regionerne bestyrer et område med årlige nettodriftsudgifter på ca. 80 mia. kr.  Statsrevisorerne siger hertil, at 'regionernes økonomiske styring af sygehusene (...) ikke i tilstrækkelig grad (sikrer) en effektiv udnyttelse af ressourcerne'. 'Regionerne ved ikke nok om sammenhængen mellem aktiviteter og ressourcer og ved dermed ikke nok om, hvor ressourcerne bruges bedst til gavn for patienterne,' siger statsrevisorerne og kalder det 'ikke tilfredsstillende'.

Kritikken falder i en beretning fra Rigsrevisionen på baggrund af en undersøgelse, som Rigsrevisionen iværksatte på eget initiativ i januar 2019.