DK Nyt
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK Job
Foto: Christine Nørgaard, DR Nordjylland

Robot får svært demente til at live op og tale mere

Den kan udfylde et socialt behov, som ingen mennesker kan, viser nordjysk ph.d.-studie

NORDJYLLAND: Den har hverken hår eller hænder, men går alligevel lige i hjertet på svært demente. Den lille menneskelignende robot Telenoid kan få borgere med svær demens til at live op og tale mere. Det viser et nordjysk ph.d.-studie.

- Nogle sidder i stilhed og aer den og smiler, andre lærer den at synge og nogle fortæller meget personlige historier fra deres fortid, siger Jens Dinesen Strandbech, der har undersøgt robottens virkning på et demensplejehjem i Nordjylland.

Her var der ifølge ph.d.-studiet synlig gavn af Telenoiden hos fire af de seks svært demente, der prøvede den.

- Den kan udfylde et socialt behov, som mennesker simpelthen ikke kan, og det kan den, fordi den ser ud, som den gør, siger Jens Dinesen Strandberg til DR Nordjylland.

Tiltalende og overskuelig
Ifølge hans forskning opfatter personer med kognitive skader den lille, hvide fjernstyrede robot som tiltalende og overskuelig. Muligvis fordi den er skrællet for alle sociale og forstyrrende signaler og hverken har øjenbryn, skæg eller eksempelvis en ternet trøje på.

Robotten styres af et menneske, der via en højttaler i robottens brystkasse og mikrofoner ved ørerne kan føre en samtale med den demente. Mødet bliver filmet, så vedkommende, der fører dukken, i princippet kan sidde langt væk. 

Selvom forsøget med Telenoid på det nordjyske demensplejehjem har vist gode resultater, er den ikke helt klar til at blive indført i sundhedssektoren og på plejehjemmene.

Dels er den dyr at anskaffe og bruge, og samtidig forskes der fortsat i, hvordan den skal bruges.

sl