
Der er blevet sat højere krav til fokus på miljø og klima i de aftaler, som SKI netop har indgået med tre virksomheder på aftalen 50.10 Kopi og print. Aftalen indebærer, som navnet indikerer, et bredt udvalg af relevante produkter inden for kopi og print, herunder printere og multifunktionsprintere.
De tre virksomheder, som er blevet udvalgt af til at blive leverandører på aftalen af SKI, er Atea, Konica Minolta Business Solutions Denmark, og Ricoh Danmark.
De tre leverandører er tildelt ud fra TCO-beregninger af deres tilbud. Det betyder, at både totalomkostninger og livstidsstrømforbrug for produkterne er taget med i evalueringerne. Der er altså tildelt på baggrund af de mest energieffektive maskiner, hvor man blandt andet ser på anskaffelsesprisen, pris på strømforbrug samt CO2-udledning i henhold til Miljøstyrelsens retningslinjer. Med hensyn til energiforbrug skal alle maskinerne som mindstekrav også opfylde Energistyrelsens indkøbsanbefalinger om en standbyfunktion, oplyser SKI i en meddelelse.
Ift. til den tidligere aftale har SKI bl.a. skærpet kravene til service på maskinerne. Serviceaftalerne er således på seks år med mulighed for forlængelse i ét år. Målet er, at maskiner i højere grad skal repareres frem for udskiftes - trods et marked præget af hastig, teknologisk udvikling. Der er ligeledes stillet krav om, at produkter skal leve op til type 1-miljømærker (EPEAT, Svanemærket, TCO Certified og Der Blauer Engel), der er livscyklusbasserede miljømærker.
- Når det kommer til et produkts livscyklus, er det vigtigt, at vi fokuserer på, at materialerne og produktet forbliver i et kredsløb, som forebygger unødvendigt affald og ressourcespild. Derfor er det centralt, at produkterne er holdbare og har en lang levetid – men det er også væsentligt, at delkomponenter kan genanvendes således, at råvarerne får et forlænget liv, siger Michael Terkelsen, der er chefkonsulent i CSR og bæredygtighed i SKI.
Kopi-aftalen er en fællesoffentlig aftale. Det betyder, at ministerier, styrelser, statslige institutioner og forberedende grunduddannelser (FGU) er forpligtet til at benytte aftalen via statens indkøbscirkulære. Derudover har 84 kommuner valgt at tilslutte sig aftalen og dermed forpligte sig til at anvende den, når den træder i kraft til september.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.