Der er otte gengangere og fire nye leverandører på den nye SKI-aftale 02.15, som omhandler rådgivning i forbindelse med større it-projekter.
- Når vi konkurrenceudsætter en aftale, er målet at finde frem til de mest konkurrencedygtige leverandører i markedet. Resultatet her viser, at tre ud af fire af de vindende leverandører er gengangere fra den gamle aftale, mens den sidste fjerdedel er nye. Leverandørfeltet er en god blanding af både små og store leverandører, hvor ca. halvdelen er SMV’er, siger Christian Lunding, udbudsdirektør i SKI.
Aftalen kan tages i brug, når offentlige myndingheder eksempelvis skal gennemføre it-projekter inden for fx it-sikkerhed og it-arkitektur.
25 virksomheder havde søgt om prækvalifikation til at vinde aftalen. Af de 25 gik 18 videre i konkurrencen om at blive blandt de 12, der altså nu har vundet aftaler med SKI.
Nyt tildelingsværktøj
Med aftalen vil der hurtigt kunne skaffes adgang til de rigtige kompetencer. På aftalen købes konsulenterne via direkte tildeling og SKI har udviklet et tildelingsværktøj, der understøtter indkøbet.
- På aftalen kan du købe konsulentbistand på timebasis til it-rådgivning i forhold til konkrete opgaver. For at lette kundernes indkøb har vi udviklet et digitalt tildelingsværktøj, der understøtter indkøbet og den efterfølgende dokumentation for tildelingen, siger Leon Johansen, it-forretningsudvikler i SKI.
I praksis skal de offentlige indkøbere evaluere leverandørernes kvalitet ud fra ”kompetencer samt metoder og værktøjer” og ”sektorindsigt og -viden” i forhold til den konkrete opgavebeskrivelse. Det resulterer i en pointgivning, der lægges sammen med SKI’s point for de tilbudte priser. I den samlede evaluering vægter kvalitet 70 pct., og pris vægter 30 pct.
Den nye SKI-aftale er i standstill frem til 7. juni og forventes at være klar til brug den 8. juni.
De 12 virksomheder, der har lukket aftaler med SKI er:
- Accenture A/S
- Capgemini Danmark A/S
- ChangeGroup-ProActive (konsortium bestående af ChangeGroup A/S og ProActive A/S)
- Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab
- Devoteam Konsortiet (konsortium bestående af Devoteam Management Consulting A/S og Visma Consulting A/S)
- EY Godkendt Revisionspartnerselskab
- KPMG P/S 8. PA Consulting Group A/S
- Peak Consulting Group A/S
- PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab
- ProData Consult A/S
- Rambøll Management Consulting A/S.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.