
KØGE: De seneste måneder har Køge-cateringfirmaet Kolls & Ko haft besøg af Fødevarekontrollen indtil flere gange - og det har resulteret i flere sure smileys. Det seneste besøg fandt sted tidligere i forrige uge, og det endte med en sur smiley på grund af 15 grader varme pasta-salater med kødfyld og for varme kartoffel-salater og sandwich.
Kolls & Ko er en ud ca. 15 skolemad.nu-leverandører af skolemad til ca. 75 skoler over hele landet, hvor børnene bestiller maden via www.skolemad.nu, som har valgt leverandører og sælger maden til børnene på skolerne.
skolemad.nu var hurtigt ude på sin Facebook side og svare på kritikken af Kolls & Ko:
’Hej alle, vi har fået vendt situationen med Kolls & Ko for at være sikker på, hvad der er op og ned på det hele. De siger, at forholdene, der er nævnt ved fødevarestyrelsen, er rettet til, bl.a. ved at menukortet er ændret, så de fødevarer, der er nævnt mht. temperatur, ikke er en del af sortimentet længere. Så maden er sikker at spise, vi skal dog stadig arbejde på, om løsningen med Kolls og Ko er den rigtige fremadrettet. Vi arbejder stadig videre, og hvis der sker ændringer, skal vi nok holde jer opdateret ’, skriver skolemad.nu på Facebook til kunderne og deres forældre.
Hurtigt på Facebook
Forældrene er selvsagt kritiske overfor Kolls & Ko på skolemad.nu Facebooksiden, men roser også for, at skolemad.nu gør noget ved det:
’Godt at høre I tager aktion på det. Mine børn har fået mad leveret derfra, siden de startede og har heldigvis ikke haft en dårlig oplevelse med det. Men jeg har dog alligevel valgt ikke at fortsætte, da vi ikke ønsker at støtte op om Kolls og Ko, når de ikke tager fødevaresikkerheden mere seriøst’, skriver Berit Schau Nielsen.
’Hej Berit, tak for tilbagemeldingen. Jeg må desværre være tilbøjelig til at give dig ret, der har været et alvorligt knæk i tilliden, og det er svært at acceptere, derfor undersøger vi også fortsat, hvordan vi bedst kan komme videre herfra. Jeg vil også pointere, at vi har ikke på noget tidspunkt hørt om, at der skulle være nogen, der er blevet syge af maden. Men vi kan selvfølgelig ikke betvivle de observeringer, Fødevarestyrelsen har gjort sig, om så det har været uheldige tilfælde’, svarer skolemad.nu.
75 skoler i hele landet
Lige nu er omkring 75 skoler landet over en del af konceptet 'skolemad.nu', hvor forældre kan bestille frokost fra lokale madleverandører til børnene. Og den løsning vælger flere og flere forældre. De firmaer, der har specialiseret sig i at levere cateringmad til skoler, tager typisk 20-25 kr. for en hovedret, der eksempelvis kan bestå af en stor sandwich med kylling og bacon.
Kolls & Ko blev også politianmeldt i februar, fordi der var beskidt i produktionen og for ikke have styr på sin egenkontrol. Til den seneste anmeldelse siger Kim Kolls, indehaver af Kolls & Ko til Ekstra Bladet:
- Vi har lavet nogle fejl og rettet op på dem. Længere er den ikke. Maden har ikke fejlet noget. Vores råvarer er friske. Det er bare Fødevarestyrelsen, der får det til at lyde brutalt. Alt er godt igen. Længere er den ikke. Nu har du fået svar. Tak.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.